Etiopien 250g

FLORAL OG SØDMODEN NATURAL

Producent: Danche vaskestation
Kaffesort: Wolisho & Kurume
Process: Natural
Ristegrad: Lysristet

Denne kaffe er et mix af de to etiopiske Heirloomsorter Wolisho og Kurume. Den er forarbejdet natural vaskestationen Danche, der ligger i Gedeb-distriktet i det sydlige Etiopien. Kaffen er dyrket i små jordbrug på 1-2 hektar og er ristet lyst i vores risteri for at bevare kaffens delikate karakter.

Noter af jasmin, fersken, jordbær og bergamotte.

Varenr.
38200029
109,00DKK
  • Køb 10 for 92,65DKK pr styk og spar 15%
Se flere produkter fra KONTRA

KAFFEBØNDERNE OG VASKESTATIONEN

Den økologisk certificerede vaskestation Danche ligger i distriktet Gedeb. Vaskestationen køber kaffe fra 742 kaffebønder, Der hver producerer gode udbytter på deres 1-2 hektar, takket være frugtbar jord. De mange små jordbrug ligger i en højde mellem 2000-2300 m.a.s.l. hvilket giver langsomt voksende bær, og dermed mere komplekse smagsnoter. 


'NATURAL PROCESS' KAFFE

Er en betegnelse for kaffer som er produceret ved at lade hele kaffebærret tørre naturligt om bønnen efter plukning. Dette er anderledes fra vaskede kaffer hvor frugtkødet fjernes og kaffebønnen vaskes ren før tørringsprocessen. Den naturlige tørringsmetode bidrager med en markant sødme og frugtsmag til kaffen og kan også blive decideret fermenteret i smagen. Metoden er typisk brugt i tørre klimaer hvor der er begrænset adgang til vand. Bønnerne bliver ofte tørret på løftede platforme i solen eller under tage som beskytter mod elementerne. 


ETIOPIEN SOM KAFFELAND

I Etiopien hedder kaffe ”buna”, og der er et ordsprog, som lyder ”buna dabo naw”, der betyder ”kaffe er vores brød”. Etiopien anses da også for at være kaffens hjemland, det er en af de ældste kaffeproducerende lande i verden og producere fantastiske frugtige kaffer pga. den røde frugtbare jord. Etiopiske kaffevarianter beskrives ofte som ”heirlooms” (arvestykker) som en slags anerkendelse og respekt for kaffens lange historie i Etiopien og for at differentiere produktionskonteksten i Etiopien fra den mere tekniske tilgang til kaffedyrkning og forædling, der foregår i resten af verden. 


 VELEGENDE BRYGMETODER

  • Pour over
  • Filter-kaffemaskine
  • Aeropress
  • Stempelkande
  • Coldbrew

 

OPBEVARING

Væk fra direkte sollys og ved jævn temperatur

Specifikationer
Oprindelsessted Etiopien
Region Etiopien > Gedeo > Gedeb
Kaffesort Wolisho, Kurume
Producent Danche vaskestation
Væksthøjde 2000-2200 m.o.h
Forarbejdning Natural
Tørreproces Soltørret
Cupping Score N/A
Vægt 0.250000

Butik


Dag Hammarskjölds Allé 36
2100 København Ø
Danmark
+45 35255920

Find os på Google Maps



NYT KAFFEHUS
Vores nye kaffehus & butik har åbent

Mandag-Fredag 10-18

Lørdag 10-16

KONTRA Coffee butik på Østerbro

Rådgivning

Hvis du ønsker vejledning i udstyr eller vores kaffer er du altid velkommen til at kontakte vores butik. Er du interesseret i en specifik maskine, kan vi sørge for at maskinen er varm og klar til demonstration efter aftale.

22 49 04 00

Registrering og reparation af privat maskiner

Registrer du købet af din maskine, så der er styr på reklamationsret og evt. fremtidig service.
Udfyld serviceformular forud for indlevering til service eller reklamationssag.