KONTRA COFFEE

KONTRA BESØGER HERBAZU - 14. Jan, 2010

Kontra har i disse dage to ansatte, der er på besøg i Costa Rica. Det drejer sig om butiksbestyrer Simon Falk og cuppingansvarlig Björg Brend. De er på kafferejse i Costa Rica sammen med Nordic Barista Cup.

På turen har de besøgt farmen Bella Vista i Tarrazú regionen og Los Manantiales i Naranjo regionen. Onsdag besøgte de Herbazú farmen, som Kontra køber kaffe fra. Navnet Herbazú kommer fra efternavnet fra de 13 søskende, der ejer farmen:

HErmanos (søskende) BArrantes ZUñiga.

Antonio Barrantes viste de forskellige typer kaffe, som de havde på farmen, blandt andet Kenya SL28 og Geisha. Mest kendt er de for derers Villa Sarchi kaffe. Planten stammer oprindeligt fra området hvor farmen ligger: ca 200 km NV for San Jose.  

  

Ved ankomsten til Herbazú havde børnene til Barrantes Zuñiga familien øvet sig på en opvisning i nationale danse. Men Herbazú modtog kaffebær imens, så dansetøjet blev hurtigt skiftet ud med arbejdstøjet.

Turen er arrangeret af Mercanta og Cafe Noble for Nordic Barista Cup. Med på turen er også det danske barista landshold, som vandt Nordic Barista Cup konkurrencen, som var på Island i september.

Læs mere om turen her.

 

FOTO HERBAZÚ:
Her er gruppen sammen med 2 Barrantes brødre uden for deres lager og vaskestation (t.v.)

   
   
KONTRA COFFEE DAG HAMMARSKJÖLDS ALLE 36 2100 KØBENHAVN Ø TLF 35255920 FAX 35255925
Kontra iPhone App Kontra Coffee Shop
iphone
Design & Implementation, Plastiik
Photography, Kaspar Busch & Søren Hartvig