Af Camilla Roesen

Nu har jeg efterhånden haft fornøjelsen af Wilfa Svart Presisjon i en måned, og det er vitterligt en fornøjelse! Hvis man starter med udseendet, så er Wilfaen bare pæn. Længere er den ikke, sådan en lille smule futuristisk i udseendet, men rigtig pæn. Og vigtigst af alt, især når man har et lille køkken, den fylder ikke særlig meget visuelt.

Wilfa Svart Presisjon Aluminium

Ligeså pæn den er, ligeså let er den at betjene. Der er ikke så mange dikkedarer. Én eneste knap, som bare skal have et enkelt tryk. Man skal dog lige huske at indstille tragten til den mængde kaffe man brygger – eller huske at indstille den fra stop til kaffe (det glemmer man kun en gang…) Kaffen brygges lynhurtigt og forholdsvis lydløst. Få sekunder i opstarts- og slutfase larmer Wilfaen lidt, men når aldrig at blive generende.  Og så brygger den hurtigt, inden man får set sig om er kaffen klar.
Eneste anke herfra er, at kanden nogen gange kan have tendens til at dryppe, hvis man ikke lige hælder kaffen på den rigtige måde. Hvilket godt kan være irriterende de tidlige morgener, når tiden er knap.

Og så er der selvfølgelig kaffen. Og hvilken dejlig kaffe. Nu har jeg prøvet med lidt forskelligt, for selvom viljen absolut er der til lækker friskmalet kaffe, så er sandheden også at med en lille håndkværn i husstanden og de førnævnte lidt travle morgener, så bliver det altså nogen gange til helt almindelig formalet kaffe. Og selvfølgelig kan man smage forskel, men lad os bare sige at Wilfaen gør i hvert fald ikke noget dårligt for den helt almindelige formalede kaffe. Hvilket for mig blot er endnu et plus. Kaffen er dejlig og blød i smagen, meget mere behagelig end det tragt/termokande set-up vi indtil nu har kørt i husstanden. Selv matriklens kaffemaskinefornægter, har måttet overgive sig.

Wilfa Svart Presisjon Aluminium Flowmeter

Wilfa Svart Presisjon Aluminium Flowmeter


 
Du kan læse mere om Wilfa Svart Presisjon her.

Anmeldelsen er skrevet af:
Camilla Roesen, 33 år, bibliotekar.
Hvis du er en læsehest, kan du følge med i Camilla’s bogverden på instagram @denkroelledebibliotekar

Se Camillas tidligere anmeldelser her AeroPress og her Espro Travel Press