Mokkaen er ikke at forveksle med en espresso. Mokkaen er nemlig helt sin egen, med sit eget unikke smagsudtryk. Det er en lille stærk kop kaffe, som hurtigt kan brygges på komfuret derhjemme.

Gode forudsætninger:
    Fremragende og friskristet kaffe
    Kværn
    Mokkakande
    Kalkfattigt vand

Formaling: Kaffen formales grovere end til espresso, men ikke lige så groft som til kaffemaskine. Så formalingsgraden til mokkakanden findes lige midt i mellem.

Mokkakander med åbent låg


Fremgangsmåde:

1. Koldt vand hældes i underdelen til lige under ventilen.
2. Kaffe fyldes i tragten og stryges for at danne en jævn overflade. Kaffen presses ikke.
3. Placer mokkakanden på komfuret og bryg på medium eller høj varme.
4. Tag kaffen af komfuret, når du hører en spruttende lyd.
5. Omrør kaffen før servering.
6. Nyd den gode kaffe!

Fif: Du kan bruge mange typer kaffe til mokkakanden, alt afhængig af ønsket smagsresultat. Kaffer, som er ristet mørkt, giver kraftige smage, mens lysristede kaffer, som fx klassiske filterkaffer, er mere nuancerede og milde.

Se nærmere på Bialettis mokkakander her.

Mokkakander i alle størrelser