Her kan du finde en masse inspiration til, hvordan du kan brygge din adventskaffe.Hver søndag vil vi bringe en ny stribe opskrifter, og du kan finde inspiration til bryg på alt fra Chemex til kaffemaskine. Udover selve opskriften på ugens adventskalenderkaffe kan du finde gode tips og tricks til et bedre bryg.

KALITA
Denne opskrift er udviklet af Ristemester Ida Kofod

Kalita recipeFoto: Monica Steffensen. Styling: Laura Lange. Barista: Mark VDB

Udstyr: Vægt, timer, Kalita Server, Kalita 155, Kalita 155 filtre, Wilfa kværn

Du skal bruge:
20 gram White Honey Costa Rica kaffe
300 gram postevand

Start med at varme vandet. Jeg har brygget med en temperatur på 92 grader, for ikke at være for hård ved kaffen, med for høje temperaturer.

Denne opskrift kræver lidt nøjsomhed under brygningen, da der skal holdes styr på vægt undervejs.

Mens dit vand varmes op, skal du kværne kaffen groft på din Wilfakværn – indstil kværnen, så den står 3 prikker til højre for ”Filter”. Her er kaffen relativ grov, hvilket giver dig mere sødme og en langsommere ekstraktion på din kaffe.

Når vandet når en temperatur på 92 grader, skyl da filteret i tragten, så du også opvarmer kande og tragt. Husk at hælde vandet fra igen – og også den lille sjat, som genner sig oppe ved filteret.

Afvej 20 gram friskmalet kaffe i tragten, og stil hele dit kit på din vægt, nu er du klar til at brygge.

Når kaffe og vand mødes, skal du tænde din timer, så du har styr på, hvor længe vandet har været i kontakt med kaffen, og dermed også, hvor lang tid dit bryg har varet. Hvis alt går vel, så lander du på en sluttid, der hedder 3:42 -ish.

Hæld vand på kaffen i rolige og bløde bevægelser, og stop, når du lander på 50 gram. Her står kaffen og bloomer, dvs. vand og bønner bliver gode venner. Når der ikke løber kaffe gennem tragten, ca. efter 30 sekunder, hælder du vand på for 2. gang, her hælder du op til 120 gram.

Forholdet mellem vand i starten, lidt i 1. hæld og mere i 2., skulle gerne være med til at fremhæve kaffens syrlighed. Hvis du vil lege, kan du nøjes med 40 gram vand ved 1. hæld og så hele 80 gram op til de 120 gram, så øges syrligheden.

Når vandet er løbet igennem, og vægten står på 120 gram, tilføjer du 45 gram vand. Du fortsætter med at tilføje 45 gram vand, efter kaffen er løbet igennem indtil du når målet på 300 gram, og når de sidste 300 gram er løbet igennem, skulle du gerne lande på små 4 minutter – ellers så mal en tak grovere.

Oversigt:
20 gram kaffe - 50 gram vand - 120 gram vand - 165 gram vand - 210 gram vand - 255 gram vand - 300 gram vand.


AEROPRESS
Denne opskrift er udviklet af Kafferister Loui Baerè

AeroPress recipe

Udstyr: Vægt, vand fra hanen, kaffe, kaffekværn Wilfa Svart,Aeropress + papirfilter, røre pind og en timer. 

Start med at samle Aeropressen og stil den omvendt (uden filterholder og filter).

Sæt vand over, hvis muligt til 96 grader. Alternativt kan man lade vandet stå et par minutter efter det har været oppe at koge.

Afvej 16 gram kaffe og kværn  det på den prik der er under det sidste S i Aeropress (Wilfa Kaffekværn).

Når vandet har den rigtige temperatur hældes der en lille smule ned i Aeropressen (for lige at varme den op).

Placer nu et papirfilter i filterholderen og hæld en lille smule af den varme vand over så filteret er vådt.

Hæld nu vandet ud af din Aeropress og put de 16 gram kværnede kaffe i.

Placer Aeropressen på en vægt, start timeren og hæld 250 gram vand over kaffen.

Efter 20 sekunder bruger du røre pinden og rører rundt i kaffen i 10 sekunder

Skru nu filterholderen med det våde filter på Aeropressen.

Når timeren passerer 50 sekunder vender du Aeropressen og presser stille og roligt (ca 10 sekunder) kaffen ned i en kop. Kaffen kan med fordel lige stå 2 minutter efter den er brygget. 

 

CHEMEX
Denne opskrift er udviklet af Kursus- og butiksansvarlig Sarah Hahne Stockholm Bundgaard

Chemex recipe

Bryggeopskrift på Chemex, 1L (enten 6 el. 8 kops kanden)

 

Gode forudsætninger, men ikke et krav!
Adventskaffe fra Kontra Coffee
Kværn (Vi har benyttet Wilfa-kværnen i denne test)
Filtreret vand, ca. 92-95grader (Kog vandet i din elkedel og lad låget stå åbent i to minutter efterfølgende. Bryg herefter med vandet)
Hældekedel (Vi har benyttet den fra Hario)
Chemex kande og filtre, 6 el. 8 kops
Vægt

Kaffe: 60g, formalet på Wilfa: 1 hak under ’filter’-indstillingen. Altså 1 hak grovere end ’filter’-indstillingen.

Vand: 1000g/1L, opvarmet til max. 95grader.

Total bryggetid: ca. 6min.

1)    Sørg for at gennemvæde filteret før brug og hæld restvand ud af kanden

2)    Kom de 60g kaffe i filteret og væd kaffen med 60-70g vand og lad stå i 30sek.

3)    Fyld efter 30 sekunder langsomt vand op i din Chemex. Hæld i cirkler indtil vandet når kandens kant – du skulle nu gerne have påfyldt ca. 500g/0,5L vand.

4)    Herefter sørger du for at påfylde vand løbende, så der hele tiden er den samme mængde vand i filteret – op til chemexkandens kant.

5)    Efter ca. 4,5min skulle du gerne have hældt dine 1000g/1L vand over kaffen, og nu er det blot at lade resten af vandet trænge igennem kaffen.

6)    Efter ca. 6 minutter skulle vandet gerne nærme sig kaffens overflade, og her tages filteret altså ud af bryggeren – så det sidste vand ikke trænger igennem kaffen.

7)    Nyd kaffen!

 

HARIO V60
Denne opskrift er udviklet af Kafferister Reza Faraz Anissi

V60 recipe


16g kaffe -250ml. vand. Bryggetid 2:05-2:20min.

32g kaffe - 500ml. vand. Bryggetid 3:15-3:30min.

 

1. Vej 16g kaffe af. 

2. Kværn dine kaffebønner 3 takter til venstre fra aeropress indstillingen på din Wilfa kværn. 

3. Kog dit vand op. (brug helst kildevand i en rengjort elkedel). Lad det stå i 2 minutter så du får en optimal bryggetemperatur på mellem 92-96 grader. Jeg anbefaler 93 grader. 

4. Sæt dit filter i V60 tragten og skyl dit filter med det vand du lige har kogt. På den måde fjerner du den dårlige smag af papir som dit filter kan afgive. 

5. Hæld de 16g kværnet kaffe i tragten og du er nu klar til at brygge.

6. Start med at hælde 32ml vand. Sørg for at væde alle kaffepartiklerne. Brug evt. en teske for at sikre at alt bliver vædet. Lad kaffen hvile “Bloome” i 35-40sek. 

7. Herefter hælder du i cirkulerende bevægelser flere gange fra midten og ud i et roligt tempo indtil du opnår 250ml og slut helst med en bryggetid på 2:05-2:20 min. Husk ikke at nå helt ud til dit filter, når du hælder, da ekstraktionen skal forgå på kaffen og ikke på dit filter.

8. Du er nu klar til at drikke din kaffe.


STEMPELKANDE
Denne opskrift er udviklet af Partner i Kontra Coffee Troels Overdal Poulsen

Stempelkande recipe

Et lidt mildt bryg, men med god krop og lang eftersmag. Syrlig lige i starten, men derefter meget balanceret over i sød bitter.


65g kaffe, formalet groft (ét hak til højre for filterformalingen på Wilfa-kværn)

1 liter vand lige fra elkedel.

Start med at formale kaffen, og hæld den derefter ned i stempelkanden.

Kog vandet i elkedlen og vent 2 minutter, så det køler en anelse ned. Hæld over kaffen.

Rør rundt tre gange med en spiseske.

Vent 4 minutter og tryk stemplet ned.


KAFFEMASKINE
Denne opskrift er udviklet af Brandmanager Kristine Grønborg Zachariassen

Kaffemaskine recipe

Dagens kaffe er brygget på en helt almindelig kaffemaskine. Jeg bloomer altid kaffen, hvilket vil sige, at jeg hælder lidt vand over kaffebønnerne, inden jeg starter det egentlig bryg. Det giver kaffen mulighed for at afgasse, og jeg får en mere ensartet ekstraktion.

Du skal bruge:

50g kaffe formalet til filter
950g friskt koldt vand
50g kogt vand
Kaffemaskine

Sæt lidt vand over i din elkedel. Formal kaffebønnerne - Jeg har brugt en Wilfa-kværn og indstillet den ét tak finere end filteranvisningen. Hæld 950g friskt koldt vand i kaffemaskinens vandbeholder. Sæt kaffefilter i filterholderen. Hæld de friskmalede kaffebønner i filteret, og luk for vandgennemstrømningen. Når vandet i elkedlen har kogt, så lad det hvile i et par minutter, inden du hælder 50 gram over kaffebønnerne. Rør rundt med en teske så alle bønnerne bliver våde. Sæt filterholderen i kaffemaskinen, åbn for vandgennemstrømningen og tænd straks for maskinen – hos mig betyder, det at vandet efter små 30 sekunder løber ned i filteret, og det passer perfekt med bloom-tid.

Tip: Brug ikke kaffekolben til at dosere vand, den kan indeholde rester af olie og gammel kaffe. Brug i stedet en kande.