Sommer er lig med varme dage og kølige drikke. Den her iste er nem at lave, og lige til at nyde iskold under parasollen.

2 store glas iste

2 tebreve Emeyu Endless Summer
½ liter kogende vand
2 tsk. jordbærsirup
½ ltr. roselemonade – vi bruger den fra Fentimans
Isterninger
Evt. roseblade og jordbær

Placer tebrevene i tekanden, og hæld det kogende vand over. Lad den trække i 5 minutter. Tag teen op af tekanden, lad den svale lidt af, og sæt den så på køl.

Fyld 2 store glas med isterninger, jordbær og rosenblade. Hæld 1 tsk. jordbærsirup i hvert glas. Fyld glasset halvt op med den afkølende te og top med roselemonade.

Iste lavet paa Emeyu Endless Summer