Er der en eller måske et par gode kaffevenner i din omgangskreds, der holder af at forkæle dig med friskbrygget kaffe, og som måske laver et lille hjerte i toppen af din cortado? Hvis du vil sikre dig, at du forsat forkæles, når julen er ovre, og det nye år banker på døren, skal du læse videre her, hvor vi kommer med 5 gode bud på, hvordan forkælelsen opretholdes. Kald det bare en fremtidssikring. Selv tak.


 

Endnu-bedre-kaffe-hos-vennerne-kurser

Hvis du ind imellem oplever lidt grus i maskineriet, kan du sende din kaffeven på Barista Teknik kursus. Her sørger vi for en mere konsistent kvalitet, når vi gennemgår espressobrygning og mælkesteaming. Hvis du ønsker dig friske blomster i kaffen, så er det et Latte Art kursus, du skal satse på.

Latteart kursus

KURSUSKALENDER


 

Espresso-bæst

Det er lidt vildt at indkøbe en espressomaskine, og en anelse over budget måske - men se lige hvor flot den her er! Det er en Profitec Pro 600 med sorte sider, sorte manomatre og en række andre lækre detaljer. Tilmed bærer den det seje legendariske E61-bryggehoved, som er kendt og elsket i vores branche (kaffenørden knows…) Hvis du følger linket under billedet, kan du læse en hel masse info om maskinen - og drømme om alle de lækre kaffer, den kan lave til dig.

Profitec Pro 600

PROFITEC PRO 600


 

Anerkendt design til kaffehylden

Med den her fine Chemex-kaffebrygger kan man lave den lækreste filter kaffe, og så ser den endda rigtig flot ud med lædersnøre og træperler. Den står i øvrigt også udstillet på MOMA i New York, så hvis du kender en, der ønsker sig en flot kaffebrygger, som tilmed vil se rigtig classy ud på kaffehylden, så er det den her, du skal satse på.

Chemex Coffee Brewer

CHEMEX COFFEE BREWER


 

Lækker kværn

Den her håndkværn vil helt sikkert være et hit lige meget hvilket juletræ, den havner under! Den er flot som bare fa**en, og så er en toplækker med sine komponenter udført i træ. Den kværner som en drøm, og kan indstilles til lige nøjagtig den formalingsgrad, man allerbedst kan lide, og så kan den tilmed bruges til at fra espresso til stempelkande. Den formaler cirka en kaffebønne pr. omdrejning, og der får rundet regnet en 10-15 stykker til en kopfuld kaffe, så her tilbydes både lidt motion og en kaffekværn i verdensklasse!

Commandante grinders

 COMMANDANTE KAFFEKVÆRN


 

10 x Kaffekærlighed

Bum – friskristet kaffe hele 10 gange! Hvis du forærer din bedste kaffeven et 10-turs-kaffekort til vores butik på Østerbro, sikrer du dig, at kaffekvaliteten altid er i top, når du kommer på besøg. Med kortet i hånden kan man hente en pose friskristet kaffe i butikken, når man har brug for den. Hvis du synes, at sådan et lillebitte kort fylder for lidt under juletræet, kan du passende putte det ned i en lufttæt kaffedåse – så bliver kaffebønnesituationen altså ikke bedre.

AirScape kaffedåse