Vi har i længere tid været igang med ændringer i vores butikslokale på Østerbro. Efter risteriet flyttede til Jernholmen sidste forår, har vi været i tænkeboks, siden i arbejdsmode og nu kan vi endelig sige, at vores nye lokale er færdigt. Det bedste ved det hele er vores brewbar, som vi har bygget i jern og douglas-planker. Den er fyldt med kaffemaskiner og andre brygmetoder, som du kan komme og afprøve. Det hele står fremme, klar til at bruge. Udvalget af maskiner vil skifte jævnligt, og nye og spændende brygmetoder vil finde vej til baren. Vi hjælper og guider – du brygger. Det er da fedt!

Kaffe brewbar i Kontra butikken på Østerbro