Kafferisteren flyttet ind på Jernholmen

Butikken på Østerbro er åben som den plejer, men vi bygger om! Vi har nemlig flyttet risteren, værksted og lager ud på Jernholmen!

Risteren er godt oppe at køre igen efter flytningen, og vi har pludselig god plads at arbejde på.
Det nye setup har bl.a. bevirket at luft-trækket i risteren er blevet markant forbedret. Dette er et afgørende kvalitativt parameter, i særdeleshed i forhold til nedkølingen af kaffen, der nu går markant hurtigere end før. Med et par ventilatorer sat på, kan vi afkøle hurtigere endnu.

Vi mangler nu kun at installere prøverister og cupping faciliteter, og glæder os til at bruge den tid vi nu har vundet, til at arbejde endnu mere med nye kaffer og risteprofiler. Både på Jernholmen og på Østerbro!

Og når vi nu har fået noget plads…så skal det også nydes! Basketkurv, jatak! Officiel højde 3.05 meter.

Basketkurv - jatak!

Til højre på billedet kan du se dørene ind til selve risteriet.

Dét at flytte rundt på råkaffer, varer og grej er også blevet noget nemmere. På Østerbro bar vi varer ned i kælderen ved modtagelse, og næste dag kunne vi så bære dem op igen til afsendelse. Man kommer i form, men hvem vil ikke hellere bruge tiden på at smage på kaffe.

Masser af lagerplads


Butikken på Østerbro er åben som den plejer, men den skal laves om og det fyger rundt med ideer. Vi giver os god tid til at vende og dreje de mange muligheder der er, for at lave verdens fedeste kaffebutik. Til dig.

Hvis du har gode/skøre/skægge forslag til hvad DU kunne tænke dig at din KONTRA butik kan, så skriv gerne til

troels.poulsen@kontracoffee.com

Mvh.

KONTRA