steen besøger kaffefarm i Mexico

Efter en god lang flyvetur til Mexico mødtes jeg med Bo i Mexico City (DF).

Det primære formål med rejsen denne gang var at se hvordan Bo driver farmen og samtidigt udvælge den kaffe som Allan Juhl muligvis stiller op med til Barista mesterskaberne i år. Det er januar og høsten er godt i gang.

Bo’s lyst til at lave kvalitetskaffe er ekstremt stor og selv om han er meget bevidst om at dette tager tid kører han alligevel meget hårdt på. Han har allerede lavet mange nye investeringer, såsom

· nye zarandaser til tørring af kaffen. Pt har han ca 60 stk men næste år forventer han at have ca. 100 mere.

· flisebelægning i fermenteringskar,så det er let at holde rent.

· ny pulpemaskine til fjernelse af frugtkød fra bærrene, samt

· en mortedora (pergamino fjerner) som er den seneste investering han har lavet. 

Zarandaser til tørring af kaffen       Pulpemaskine til fjernelse af frugtkød fra kaffebærrene


Derudover har han planer om at investere i en classificador.Investeringerne gør at Bo selv kan styre så mange af processerne som muligt.

For at finde kaffe til Allan udvalgte vi Bo’s bedste område, hvor han har plantet Bourbon i en højde på næsten 1.100 m over havet.3 plukkere og jeg selv håndplukkede i løbet af 2 timer ca. 160 kg bær, derefter fik bærrene endnu en sortering hvorpå vi kom ned på ca 140 kg bær. Vi lavede en depulping hvor vi igen stod og sorterede primært floaters og flere visuelle defekter fra.

Manuel sortering, for at få de bedste kaffebønner       Tørring af kaffebønner

Under hele fermenteringsprocessen fik jeg fjernet flere defekter og efter 20 timers fermentering var det tid til at ligge dem til tørre i zarandasen – selvfølgelig efter en god afvaskning! Efter tørring har vi små 25 kg kaffebønner med pergamino. Den fjerner vi selv manuelt, da Bo ikke på daværende tidspunkt havde fået mortedoraen endnu.

Vask af kaffebønner       kaffebønner


Vi håber at vi indenfor de næste 14 dage kan lave den første profil ristning af Allan’s kaffe, og det ser vi frem til med store forventninger.

Først da får vi svar på om kaffen vil have den ønskede kvalitet. Kontra vil med stor sandsynlighed arbejde endnu tættere sammen med Bo i fremtiden, og måske endda udvælge et stykke jord som Kontra kan have medindflydelse på – det være sig indenfor fx processerne.

Grønne kaffebønner fra Mexico

Til sidst vil jeg bare sige som der bliver sagt ofte i Mexico Quien Sabe (hvem ved).

Hilsen jeres Kaffepusher Steen

Kontra Coffee