Bolivia, Villa Imperial, økologisk 250g

Bolivia, Villa Imperial, økologisk 250g

Status: På lager - Leveringstid 1-3 hverdage

78,00 DKK
 

Intens og fyldig kaffe med noter af karamel, mørke rosiner og marcipan.


Kom 10 stk. 250 grams poser eller mere i kurven og der bliver fratrukket 20% på prisen ved kassen.

78,00 DKK

Villa Imperial er en kaffe, som er dyrket af de indfødte, som har stor respekt for naturen. Kaffen er blevet forarbejdet på den kollektivt ejede mølle hvorefter den sendes direkte til KONTRA Coffee. Vi har betalt en fair pris for kaffen, som ligger væsentligt over markedsprisen, for netop at honorerer det grundige arbejde, der er lagt på farmen.

Kaffen er dyrket og certificeret økologisk. Kaffefarmen er beliggende på bjergskråningerne ved den tætte skov kaldet Yungas, som er beliggende mellem Coroico og Caranavi. Den tættest beliggende by hedder Taipiplaya, som er en rolig landsby, hvor ASOCAFE (den lokale sammenslutning af bønder i området) er beliggende, og hvor farmerne fra Villa Imperial får forarbejdet sin kaffe. ASOCAFE er et kooperativ med 300 familier, som lever af at dyrke kaffe. De er primært indfødte fra Aymara- og Quechua stammerne.

Familierne producerer primært coca blade, citrusfrugter og kaffe. Af disse afgrøder er kaffe og citrusfrugter de mindst konfliktfyldte, da coca blade bruges til at lave kokain, hvilket er forbudt at dyrke samt at handle med. Derudover bruges der pesticider til produktionen heraf, og efter brug af planterne er der stor risiko for, at jorden eroderer, hvilket kan forårsage, at færre planter kan gro der samt at hele fugtprocenten påvirkes. Selve produktionen af citrusfrugter er hård og omstændig, og det kan være enormt udfordrende at få en fornuftig forretningsmodel op at køre udelukkende på baggrund af denne ene afgrøde, hvorfor at kaffeproduktion er det bedste alternativ for mange farmere.

Kaffefarmerne i Villa Imperial har specialiseret sig i at dyrke kaffe i højeste kvalitet, hvilket gør, at de kan tjene flere penge til sine familier og til lokalsamfundet.

Kaffefarmerne fra Villa Imperial er meget bevidste om at følge de indfødtes traditioner, når de dyrker kaffe. Både for at holde kvaliteten oppe, men også for at hædre deres forfædres arbejde. De arbejder sammen i et arbejdsfællesskab, som kaldes “AYNI”. Det vigtigste er gensidig støtte af hinanden og i kaffedyrkningen. ”One day we will help you cleaning your farm, tomorrow we all harvest coffee at my farm” fortæller 33-årige Victor Navarro os.

Et andet vigtigt perspektiv er den økologiske kaffedyrkning. Ligesom deres forfædre, var de indfødte indianere ikke interesseret i at ødelægge jorden ved at benytte pesticider and kunstig gødning på sit land. I stedet for bruger de mere tid på at rense planterne og: ”Hope for the good will of the plant”, fortæller Navarro.

Hos ASOCAFE arbejder man meget på at engagere børnene i byen i kaffeproduktionen. Det betyder, at de i skolen bliver undervist i, hvordan man planter kaffetræer samt alle forskellige udfordringer i dyrkningen af kaffe. Dette er meget populært hos børnene, der både har teoretiske og praktiske timer, som har kaffe i fokus.

Læs vores blogindlæg om Bolivia, Villa Imperial her.

 

VELEGNEDE BRYGGEMETODER:

  • Filter
  • Stemplekande
  • Kaffemaskine
  • AeroPress
  • Pour Over

 

FAKTA OM KAFFEN:

Oprindelsessted: Villa Imperial
Region: Taypiplaya, La Paz
Producent: Asocafé
Kvalitet: Catuai, Caturra og Criollo
Væksthøjde: 1500-1700 meter over havet
Forarbejdning: Vasket
Tørreproces: Soltørret
Høsttid: Juli-Oktober 

Opbevaring: Tørt, væk fra direkte sollys og ved jævn temperatur.
Dosering: Ca. 6,5 gram pr. dl.
Vandtemperatur: 92-96 o