Colombia Espresso 250g
Sød og fløjlsblød. Noter af brunt sukker og ristede mandler. Afrundes med en fin smag af bergamotte.
- Køb 10 for 63,90 DKK pr styk og spar 27%
Året var 1972 da Juan Pablo’s bedsteforældre Gustavo og Melba købte farmen ’San Alberto’ og begyndte at dyrke kaffe. Forholdene er gode: Jorden er vulkansk og temperaturerne er stabile mellem 18 og 23 grader året rundt. I dag er det Juan Pablo og hans bror Gustavo, der driver farmen.
Når kaffen er høstet bringes den til gårdens vådmølle. Her sorteres de modne bær ved hjælp af vand, hvorefter frugtkødet fjernes. Herefter hviler kaffen i vandtanke nogle timer inden den vaskes fri for pergamenthinder, og herefter tørres i et tørreanlæg indtil fugtigheden i kaffebønnen er nede på 11%. Det tager 18-20 timer. Endelig fyldes de grønne kaffebønner på sække, og køres til bodegaen, hvor de hviler i 8 timer inden de sendes videre ud i verden.
Nyd disse kaffebønner. De er resultatet af en omhyggelig proces som Juan Pablo, Gustavo og deres ansatte på San Alberto har gjort sig umage med.
VELEGNEDE BRYGGEMETODER:
- Espressomaskine
- Mokkakande
Opbevaring: Tørt, væk fra direkte sollys og ved jævn temperatur.
Formaling: Espressokaffe formales finere end filterkaffe.
Dosering: 10-12 gram pr. singleskud espresso.
Vandtemperatur: 90-94 C
Bryggetid: 20-30 sekunder.
Oprindelsessted | Colombia |
---|---|
Region | Quindio, San alberto |
Producent | Juan Pablo Villota |
Væksthøjde | 1600 - 1700 meter over havet |
Vægt | 0.250000 |