Friis-Holm, Fermentations - 4 x 25 g

Friis-Holm, Fermentations - 4 x 25 g

Status: Ikke på lager

148,00 DKK
 

Denne spændende og lærerige gaveæske giver dig mulighed for at blive klogere på fermentering af kakaobønner!

Råfrugtens kvalitet er afgørende for resultatet. God kakao giver god chokolade. Hos Friis-Holm handles der direkte med bonden, og allerede ved behandlingen af frugten er de danske chokolademagere rejst hen hvor kakaoen gror, for at være med til at sikre den størst mulige dybde, kompleksitet og intensitet i det færdige produkt. Det betyder også, at de har en finger med i spillet, når der fermenters kakaobønner. På den baggrund har det været muligt at lave denne spændende smageæske, der viser hvilke smagspåvirkninger, selv små afvigelser i fermenteringsmetoden har på det færdige produkt, og det er netop det, du får mulighed for at smage her.

Sorterne Chuno og Rugoso er bearbejdet på to forskellige måder under fermenteringen. Chunoen er vendt henholdsvis to og tre gange under fermenteringensprocessen, mens de to plader Rugoso repræsenterer en perfekt og en lidt skæv fermentering.

Smag pladerne op mod hinanden i par, så er forskellene nemmest at få øje på.

Fermentering af kakaobønner:

Under fermenteringen forløber en række processer, der giver kakaoen smag. Desuden forsvinder og transformeres uheldige syrer og alkaloider, som vi ikke har lyst til at smage i den endelige kakao. Sukkeret i frugtkødet omdannes til alkohol, trænger ind i bønnen, slår kimen ihjel og starter en række enzymatiske processer. Samtidig foregår der over en række dage forskellige fermenteringscykli i bønnerne, de vigtigste er eddikesyrefermenteringen og slutteligt den laktiske fermentering.

Æsken indeholder 4 x 25 gram Friis-Holm chokolade.