Friis-Holm Organic White 40%

Friis-Holm Organic White 40%

Status: Ikke på lager

85,00 DKK
 

Økologisk hvid chokolade fra en af verdens bedste chokolademagere; Mikkel Friis-Holm

Glem alt hvad du ved, om hvid chokolade før du sætter tænderne i denne luksuriøse version fra chokolademager Friis-Holm. Her kan du forberede dig på en sød og cremet version, der bag sit snehvide ydre gemmer en fornem chokoladekvalitet baseret på nogle af verdens bedste råvarer – og det er jo hvad der kan ske, når man giver en verdensmester fri leg i hans egen chokoladefabrik.

Mikkel har ikke tilsat nogen smagsstoffer, men lader den naturlige aroma fra kakaosmørret skinne igennem. Chokoladen er sød og rig på smag, og har noter af vanilje. Teksturen er blød som smør, når chokoladen smelter på tungen.

I chokoladeuniverset er Mikkel kendt for sit øje for detaljen, og det bedste eksempel på dette er nok de berømte Chuno-barer: Her er kakaobønnerne vendt henholdsvis to og tre gange under fermenteringen. Resultatet er 2 vidt forskellige chokoladebarer, der bedst serveres ved siden af hinanden for at tydeliggøre forskellen, og for at understrege hvilken kvalitet og kvalitetshåndværk der skabes, når man er med i hvert et skridt på processen fra bønne til bord. Læs mere her.

Indeholder intet andet end kakaosmør, sukker og mælk.