Syphon-bryggeteknik blev opfundet i Frankrig og Tyskland for mere end 160 år siden og fungere ved udvidelse og sammentrækning af gasser, herved vanddamp.
Sådan bryger du med Hario Syphon Technica:
- Kom den ønskede mængde vand i den nederste beholder og placer den medfølgende alcohol brænder under.
- Kom kværnede kaffe i den øverste beholder med filteret i. (Formalingsgrad: En mellemting mellem filter og stempel).
- Når vandet koger i den nedereste beholder sættes den øverste beholder med kaffen i ned i den nedereste.
- Varmen får luften til at udvide sig og presser derved vandet fa den nedereste beholder op gennem filteret og blandes med kaffen.
- Når alt vandet er presset op i den øverste beholder, rører du rundt i kaffen ca. 40-50 sek.
- Nu fjerner du brænderen og som dampen i den nederste beholder begynder at trække sig sammen skabes et vakuum.
- Det trækker kaffen fra den øverste beholder ned gennem filteret og tilbage i den nederste beholder.
- Når alt kaffen er løbet tilbage er der kun tilbage at sige: Velbekom!
Tip: Du kan med fordel koge filteret i en blanding af vand og lidt malede kaffebønner, inden du bruger det første gang. Opbevar filteret i en tætlukket pose på køl.