Hario V60 Buono kedel 1,0 L

Hario V60 Buono kedel 1,0 L

Status: På lager - Leveringstid 1-3 hverdage

490,00 DKK
 

Buono kedel til 1 liter vand - fantastisk til at hælde præcist over f.eks. Harios V60 tragte eller Chemex.

ELLER

Harios klassiske og elegante Buono Drip Kettle er designet til at gøre det lettere at styre vandflowet, når du laver kaffe på din V60’er. Når din lokale barista brygger pour over kaffe, har du sikkert bemærkes hendes cirklende bevægelser. De nærmest meditative manøvrer udføres for at sikre en bedre udnyttelse af kaffebønnerne.

Kandens lange hals og den lille tud, gør det nemt at styre mængden af vand, du hælder over kaffen. Det skrå håndtag er udformet således, at når du løfter kanden, holder du den allerede i hældeposition. Derudover er kanden generelt er nem at bruge, hvis du ønsker at brygge med de føromtalte cirkelbevægelser.

Brug: Varm en passende mængde vand i din elkedel. Hæld vandet over på din Buono Drip Kettle. Når du brygger kaffe, må vandet ikke være mere en 92-95 grader varmt. Lad derfor vandet hvile ca. 1 minut efter, det har kogt. Når du hælder det fra elkedlen over på din Buono falder temperaturen også et par grader.

Hvor meget du vil gå i dybden med bryggemetoderne er selvfølgelig op til dig. Kaffenørder verden over stræber dagligt efter den perfekte kop kaffe, men det er også tilladt blot at ønske sig en god, anstændig kop kaffe uden for meget hokus pokus.

Her kommer en lille beskrivelse af et bryg, der foregår efter alle kunstens regler:

Du skal bruge:

20 gram friskristet kaffe som du maler til filter
250 gram vand, 90-95 grader varmt
Bryggetid: 2.30 minutter. Heraf 30 sek. Bloom.

Placer din V60’er oven på din kop eller kande. Sæt et papirfilter i, og skyl det igennem med kogende vand - det fjerner evt. smag og varmer også koppen op. Kasser vandet, og hæld 20 gram friskmalet kaffe i filtret. Lav en lille fordybning i midten af kaffen med en finger, den vil gøre det nemmere at sigte med det varme vand.

Hæld forsigtigt 35 gram vand på kaffen, således at alle kaffebønnerne bliver våde. Start i midten og hæld langsom udad så kaffen fugtes jævnt. Lad kaffen hvile i 30 sekunder. Dette kaldes at bloome.

Nu skal du tilsætte det resterende vand. Det skal tage 2 minutter. Du starter i midten og hælder lige så forsigtigt vand på kaffen i cirkulære bevægelser. Start inde fra midten, og bevæg dig ud mod siderne. Undgå at hælde vand på selve kanterne, du skal altså ikke ’skylle kanterne ned’. Sørg også for, at du ikke hælder vandet højere op end kaffen selv, så løber det blot ned bag filteret og kaffen, og fortynder din færdige kop kaffe.

Processen er nem at styre, hvis du bruger en vægt med timer.
Kanden fås også som el-kedel.


 

FAKTA

  • Mål: (BxDxH) 274 x 144 x 147
  • Indhold: 1000 ml
  • Materiale: Rustfrit stål
  • Varmekilder: Induktion, glaskeramisk, gas og halogen opvarmning.