- KONTRA Coffee
Brasilien Daterra lysristet
38200023
- Noter af mandarin, karamel, hasselnød og mælkechokolade.
94,00 kr.
Available in stock
Hvordan skal kaffen males?
Vælg din bryggemetode – eller 'Hele bønner' hvis du selv vil male kaffen
- Vores Daterra Full Bloom Collection er noget af den fineste kaffe der findes. Kaffen er lavet af nøje udvalgte bønner, der er ristet lyst i vores risteri, for at bevare de fine frugtnoter og den sødmefulde krop. Her er tale om en råvare, der i den grad er kælet for i alle led.
- Oprindelsesland
- Brasilien
- Kaffesort
- Catigua & Red Bourbon
- Smagsnoter
- Fyldig og sødmefuld kaffe med blød krop. Noter af mandarin, karamel, hasselnød og mælkechokolade.
- Væksthøjde
- 1150 moh.
- Forarbejdning
- Natural
- Tørreproces
- Tørreproces påbegyndt på træet, forsættes i solen på patio, og afsluttes mekanisk for at sikre et ensartet fugtindhold.
- Ristegrad
- Lysristet
- Denne kaffe begynder sin rejse, når høsten er på sit højeste og kaffebærret er sprængfyldt med en sød og næsten likøragtig frugtsaft. Tørreprocessen påbegyndes allerede på træet, hvorefter kaffebærrene overføres til patioen. Her tørrer de i solen indtil sukkerstofferne i frugtsaften er næsten opløst. Tørreprocessen afsluttes mekanisk for at sikre et ensartet fugtindhold. Til slut afskalles bærret inden bønnerne pakkes og sendes til vores breddegrader.
- Daterra ligger i delstaten Minas Gerais i regionen Cerrado nær byen Patrocinio. Klimaet her er stabilt med tørre, friske vintre og varme, våde somre – perfekt til kaffedyrkning. Daterras kaffeplantager ligger fra 900 moh til små 1200 moh
- Daterra dyrker et konventionelt kaffelandbrug, primært med monokukturelle marker, der høstes med maskiner. Det vil sige, at man på markerne kan se lange rækker af kaffetræer og kun kaffetræer. Denne meget ordnede dyrkningsmetode muliggør maskinel høst, hvor en stor maskine kører 'over' buskene, og høster alle dens bær - modne og umodne. Efterfølgende sorteres bærrene efter farve. Til genæld har farmen stort fokus på biodiversitet, og har lagt et stort område ud til vild natur. Daterra er certificeret med bl.a. Rain Forest Alliance, UTZ og B Corp.
- Daterra betyder ”fra jorden”, og farmen er skabt ud fra drømmen om at genskabe kaffe på en måde, hvor kvalitet og arbejdsgange sammen skaber et bæredygtigt produkt, et bæredygtigt landbrug og en kaffe i særklasse. Daterra er verdensberømt for deres pertentlige arbejde med at forædle specialitetskaffe, og nogle vil mene at farmen er så high tech og fremme i udviklingen, at man næsten ikke kan sammenligne kaffen fra Daterra, med kaffen fra resten af Brasilien.