0

Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Gratis fragt på ordre over 450 kr.

Ordre på 450 kr.
- gratis fragt

Vi levere fra eget lager 1-3 hverdage

Vi sender fra eget lager
- 1-3 leveringsdage

14 dages returret

Fuld tilfredshed
- 14 dages returret

Vi har egen butik og lager

Egen Butik & Lager
- besøg os på Østerbro

Espressomaskiner - Hvilken espressomaskine skal jeg vælge?

Hos Kontra Coffee ved vi at det at vælge espressomaskine kan være lidt som at kaste sig ud i en jungle af viden. Der er flere parametre du skal overveje: Vælger du efter udseende, tekniske specifikationer, anbefalinger fra andre eller vil du bare have den maskine, der er nemmest at betjene?
Vi har gennem de sidste 20 år samlet erfaringer om kaffe og espresso, og ved derfor hvilke maskiner, der passer til hvilke behov. Læs meget mere omkring espressomaskiner længere nede af siden eller gå direkte til vores espressomaskinekategori herunder.


 

Find din espressomaskine her

Espressomaskine hos Kontra Coffee

ESPRESSOMASKINER


 

Den semi-automatiske espressomaskine

Først og fremmest, så fungerer alle vores espressomaskiner grundlæggende ens. Maskinen producerer tryk og temperatur og ved siden af kommer kværnen, der via formalingsgraden definerer din kaffes smag og bryggets præcision.

Den store forskel på espressomaskinerne er dernæst udseende og tekniske specifikationer. Man kan groft sagt sige, at jo mere en espressomaskine koster, des mere præcist og stabilt leverer den tryk og temperatur, og des mindre skal du vide om, hvordan man arbejder med disse parametre i dagligdagen. Udseende er selvfølgelig op til dig, og hvad der passer ind i dit hjem.

Det er ikke nødvendigvis nemmest for begynderen at købe den billigste maskine, så overvej fordele og ulemper ved maskinen, i forhold til dit behov, før dit køb.

Espressomaskinens holdbarhed
Husk at du har din espressomaskine i omkring 5-8 år i gennemsnit, såfremt du følger vores anvisninger i forhold til pleje af espressomaskinen.

Ovenstående kan være godt at have in mente, før du køber, i tilfælde af at du skulle blive bidt af espressobrygningen, og dine behov kan dermed ændre sig. Så tænk et par år frem i forbindelse med dit køb.

I vores webshop kan du under hver espressomaskine finde informationer om maskinens specifikationer og disses betydning for brygget på maskinen. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os i butikken!

 

Hvordan passer jeg på min espressomaskine?

Kalkfattigt vand
De fleste espressomaskiner er produceret i lande, hvor hårdheden af vandet er væsentlig lavere end i Danmark. Det er derfor en nødvendighed at bruge filtreret vand/kildevand på din maskine. Der er ikke reklamationsret på kalkskader opstået i maskinen, da dette er et udtryk for misvedligehold.

Vandets hårdhed skal være omkring de 5dH, så undersøg kildevandet i dit nærmeste supermarked, eller anskaf dig en filtreringskande til hjemmet.
Du kan tjekke hårdheden på vandet i dit område hos NOVAFOS, HOFOR eller GEUS.

Afkalkning af din espressomaskine
Det er vigtigt at benytte kalkfattigt vand, da afkalkning slider unødvendigt på dit udstyr, kan efterlade smag og det er tidskrævende. Hvis du benytter kalkfattigt vand, skal du afkalke langt sjældnere.

Afkalkning af maskinen anbefaler vi sker på et professionelt værksted ca. én gang årligt. Visse maskiner kan du godt selv afkalke – læs mere under informationen til hver enkelt maskine i webshoppen eller kontakt os i butikken.

Rens af maskine/backflush
Kafferester, især olierne i kaffen, størkner og efterlader smag og farve, som er svær at komme af med igen. Rengøringen handler derfor om den smag du ønsker, din kaffe skal have.

Den praktiske og daglige rengøring af espressomaskinen tager under to minutter. Det inkluderer backflushing af gruppehovedet samt rengøring af filterhåndtag og filterskålen. Disse rengøres nemmest ved at bruge ståluld til at rense med.

Backflush kræver et blindfilter til dit filterhåndtag, hvori en halv teske med espressorens opløses med lidt varmt vand fra maskinen. Husk at rengøre med en børste i gruppehovedet først. Herefter backflushes 3*10sek med espressorens efterfulgt af 3*10sek med rent vand. Se her hvordan.

Kom som en tommelfingerregel ikke kaffeudstyr i opvaskemaskinen.

Rengøring af steamarmen
Husk, hver gang, at tørre steamarmen af samt steame ud efter brug. Ophobning af mælk i steamtuden blokerer for dampen og kan resultere i, at mælken kan finde vej ind i kedlen og efterlade uønsket smag til både mælk og kaffe. Tag evt. steamtuden af med jævne mellemrum og rens for gamle mælkerester.

 

Hvor længe skal espressomaskiner varme op?

Som udgangspunkt skal din espressomaskine varme op i ca. 20 minutter.

Din espressomaskine skal helst have lov til at blive gennemvarm, førend du brygger. Hvis du brygger espresso på en maskine, der ikke er opvarmet, svinger temperaturen, da rør og filterhåndtag kan stjæle varmen fra dit bryg.

En god tommelfingerregel er, at når filterhåndtaget er så varmt, at du ikke kan holde på undersiden, er maskinen klar til brygge.

Nogle få maskiner kræver længere eller kortere opvarmningstid, alt afhængigt af kedelstørrelse.

 

Skal espressomaskinen have vibrationspumpe eller rotationspumpe?

Pumpens formål på en espressomaskine er at levere et så stabilt tryk som muligt til dit espressobryg. Som med de fleste parametre inden for espressobrygning er der fordele og ulemper ved begge typer pumper, så hvis dette kan have indflydelse på dit valg af maskine, så læs endelig mere nedenfor.

Vibrationspumpen
Størstedelen af de espressomaskiner der laves til privat brug, har en vibrationspumpe. Vibrationspumpen laver en vibrerende lyd når brygget igangsættes på maskinen, og opbygger et relativt stabilt tryk under brygget.

Denne type pumpe er utrolig slidstærk og dermed også meget holdbar i det lange løb. Vibrationspumpens tryk kan ikke justeres.

Rotationspumpen
Denne type pumpe findes typisk på de lidt dyrere maskiner. Dette skyldes, at rotationspumpen er mere støjsvag og kan reguleres i forhold til tryk. Når man kan justere pumpens tryk, får man mulighed for at nuancere og eksperimentere mere med sit espressobryg.

Når brygget startes, laver pumpen en summende lyd, og den giver et meget præcist tryk under brygget. Det følger dog også med denne type pumpe, at den er mere følsom over for fx kalk, da den er mere nuanceret opbygget.

 

Hvad er en PID?

PID står for Proportional-Integral-Derivative. Dette betyder ganske enkelt, at PID’en kontrollerer varmelegemets temperatur via en elektronisk sensor. PID’en sørger dermed for, at temperaturen i kedlen er mere stabil. Derudover er den store fordel ved en PID, at man kan stille på temperaturen og dermed eksperimentere med kaffens smage ved forskellige temperaturer.

En PID giver som udgangspunkt bedst mening at bruge på maskiner med en enkelt kedel (ikke varmevekslere) eller maskiner med to kedler.

Man kan i dag finde PID’er i de fleste maskiner med varmevekslere. Her sørger PID’en for en grundlæggende temperaturstabilitet, men kan pga. kedlens opbygning ikke garantere stabilitet i forhold til selve brygget. Læs evt. mere under afsnittet om maskiner med varmeveksler.

 

Hvad er forskellen på en espressomaskine med én kedel, en kedel med varmeveksler og to kedler?

Der findes forskellige typer af kedler i en espressomaskine, og det kan til tider være forvirrende at finde rundt i fordele og ulemper ved de forskellige kedeltyper. Herunder følger en kort introduktion til de forskellige typer.

Espressomaskine med én kedel
Her er der fx tale om en maskine som fx Rancilio Silvia. En maskine med en enkelt kedel er et simpelt system, som ofte er udstyret med en ventil, der sørger for at lede vandet hen til enten bryghovedet eller steamarmen. Dvs. at man ikke kan brygge og steame samtidig. Denne type er ofte nem at afkalke selv, da maskinens opbygning er meget simpel.

Espressomaskine med varmeveksler i kedlen
Her er der fx tale om maskiner som Oscar II, Rocket Appartamento, Rocket Type V, Rocket Evoluzione og Profitec 500. Disse maskiner har én kedel, hvori et rør er ført igennem selve kedlen. Vandet i dette rør opvarmes af vandet fra den store del af kedlen, som leverer vand/damp til steamarmen. Vandet i røret føres ud til bryghovedet hvor espressoen brygges.

Fordelen ved en kedel med varmeveksler er, at den giver muligheden for at steame og brygge kaffe samtidig. Man får dermed mulighed for en bedre arbejdsrytme, når man laver espresso og steamer mælk.

I disse maskiner kan det være svært at sikre en god temperaturstabilitet, også selvom der er påsat en PID. PID’en på disse maskiner leverer kun temperaturstabilitet til den store del af kedlen, som leverer vand/damp til steameren.

Espressomaskiner med to kedler
Disse omtales ofte som en ’dual boiler’ i populært sprog. Her er der fx tale om en Profitec 300, Profitec 700, Rocket R58 eller Dalla Corte Mini.

Med en maskine med to kedler opnås maksimal stabilitet i forhold til tryk og temperatur. En maskine med to kedler er dermed også utrolig nemme at arbejde med. Med en kedel til hver sit formål, steam og bryg, påvirkes den ene del ikke af den anden. Dermed kan PID’en få lov til at gøre sit arbejde i forhold til at sikre temperaturstabilitet i kedlerne. Dette er det tætteste en maskine til privat brug kan komme på en professionel løsning i forhold til tryk- og temperaturstabilitet.

Vær opmærksom på, at selvom Profitec 300 har to kedler, så er disse små i størrelsen. Det betyder, at der ikke er tale om en maskine med kapacitet som en klassisk dual boiler, fx Profitec 700.

 

Fast vandtilslutning på min espressomaskine?

Hvis du har muligheden, kan vi altid anbefale at købe en espressomaskine, der har mulighed for fast vandtilslutning. Fast vandtilslutning til din espressomaskine sikrer et fast flow af frisk vand i kedlen, samt muligheden for at tilslutte et kalkfilter.

At tilslutte et kalkfilter til sin vandforsyning er et kæmpe plus i forhold til maskinens levetid, kaffens smag og brugervenlighed generelt. Tilslutningen til fast vand kræver, for det meste, hjælp fra en VVS’er, men til gengæld skal et kalkfilter kun skiftes ca. én gang om året – og det kan gøres på egen hånd.

Maskiner med fast vandtilslutning: Profitec 700, Profitec 800, Rocket Evoluzione, Rocket R58 og Rocket R60.

 

Gratis baristakursus, når du køber espressomaskine hos os

Hos Kontra Coffee vil vi gerne give dig en god kaffeoplevelse, fra bønne til kop. Derfor følger der et Barista Teknik kursus med, når du køber espressomaskine hos os.

Det er ikke nødvendigvis svært at lave espresso, men informationerne og holdningerne til kunsten at brygge espresso er mange. Vi tilbyder dig et grundlag at arbejde videre ud fra, som gør det sjovt at lave espresso, hver gang du tænder maskinen og indstiller kværnen.

Kurset har en værdi på 795 kr., og du bliver undervist af Kontras dygtige baristaer i vores kursuslokaler på Østerbro. Din kvittering er adgangsgivende på kurset, så du melder dig blot på kurset her på hjemmesiden og fremviser kvittering ved fremmøde.

Hvis vi ikke har et kursus ledigt nærmest samme dag, du køber maskinen, så fortvivl ikke! Vores erfaringer siger os, at det kan være en fordel, at prøve kræfter med at brygge på din espressomaskine, førend du tager på kursus.

De erfaringer du gør dig, og den rutine du får på din espressomaskine, kan være en god baggrund at have med på kurset. Så kan du stille alle de spørgsmål du vil, og få nogle gode ‘aha’-oplevelser, med baggrund i egen tidligere erfaring.

Vi glæder os til at se dig!