Kontra Classic Mørkristet 1kg
Fyldig, krydret og med blød cremet tekstur. Noter af pekannød, karamel og mørk chokolade.
Denne espressoblend ligger solidt i midten af vores risteprofil, med en fin balance af syre og bitterhed.
KONTRA Classic Mørkristet hed tidligere KONTRA Espresso.- Køb 3 for 292,50 DKK pr styk og spar 10%
- Køb 6 for 260,00 DKK pr styk og spar 20%
KONTRA Classic Mørkristet er nok den kaffe vi har solgt allermest af gennem tiderne. Den hed i mange år KONTRA Espresso, og vi kaldte den ’en nordisk espresso’, der med karakter og fylde skulle smage igennem i de mælkebaserede espressodrikke.
INDHOLD
60% Brasilien: Säo Silvestre - Pulped Natural
40% Colombia: Las Brisas - Vasket
Læs mere om de to kaffer herunder.
VELEGENDE BRYGMETODER
- Espressomaskine
- Mokkakande
Opbevaring: Tørt, væk fra direkte sollys og ved jævn temperatur.
Formaling: Espressokaffe formales finere end filterkaffe.
BRASILIEN, SAO SILVESTRE
I den nordlige del af Minas Gerais i Brasilien ligger São Silvestre farmen, hvor brødrene Andrade siden 1991 har haft en stærk ambition om at løfte kvaliteten af både kaffedyrkning og forarbejdning. Farmen har rødder tilbage til 1970’erne, hvor den blev omlagt til produktion af specialkaffe – og siden brødrene overtog styringen, har kaffen herfra vundet flere priser for sin exceptionelle kvalitet.
Kaffen består af Yellow Catuai, Red Catuai og Yellow Icatu, og dyrkes i 1100–1200 meters højde, hvor klimaet balancerer perfekt mellem regntid og tørke. Det giver fremragende vækstbetingelser og medvirker til at fremhæve kaffens naturlige sødme og fylde.
Brødrene har gennem årene forfinet deres metoder og implementeret løbende forbedringer i hele forarbejdningsprocessen – fra selektiv plukning til tørring. Bærrene behandles efter pulped natural-metoden, hvor frugtkødet fjernes mekanisk, og bønnerne tørres langsomt på store tørrebænke i solen. Denne proces er med til at fremhæve kaffens frugtnoter og bløde struktur.
Detaljer om forarbejdning
- Forarbejdningsmetode: Pulped natural
- Sorter: Yellow Catuai, Red Catuai, Yellow Icatu
- Dyrkningshøjde: 1100–1200 moh.
- Tørring: Delvist soltørret




COLOMBIA, LAS BRISAS
Vores Classic Ekstra Mørkristet kaffe stammer fra landsbyen San Miguel i det vestlige Colombia, hvor kaffebønderne har perfektioneret deres håndværk i generationer. Bønnerne – en harmonisk sammensætning af Caturra, Castillo og Catimor – dyrkes på farmen Las Brisas, ledet af den erfarne kaffefarmer Orlando Calderón Fierro. Farmen ligger i en bjergrig region med høj luftfugtighed og stabile temperaturer, som giver ideelle betingelser for kaffedyrkning.
Denne kaffe produceres efter den såkaldte pulped natural-metode, hvor bærrene fermenteres i 36 timer efter høst. Derefter fjernes frugtkødet mekanisk, hvorefter bønnerne lægges til tørring på træbakker – en proces, der kombinerer traditionelle metoder med omhu for detaljen.
Området omkring Planadas er kendt for sin unikke terroir til specialkaffe. Her står kaffetræerne i skrånende bjerglandskaber, blandet med skov og andre afgrøder, hvilket giver delvis skygge. Denne langsommere modningsproces bidrager til en mere kompleks smagsprofil i bønnerne.
Detaljer om forarbejdning
- Forarbejdningsmetode: Vasket med anaerobisk fermentering
- Sorter: Caturra og Castillo
- Dyrkningshøjde: 1500 moh.
- Tørring: Delvist soltørret
| Vægt | 1.000000 |
|---|

