Mokka under åben himmel

Mokka under åben himmel

8. april 2020
Som nogle af jer måske har bemærket, bringer vi en del friluftskaffebilleder på vores forskellige kanaler. Det skyldes vores husven Mads Tolstrup, der ofte camperer i guds frie natur, og for alt i verden ikke vil gå ned på den gode kaffe. Tilmed er han en rigtig dygtig fotograf, og så er vi heldige at han sender en masse fine billeder til os.
Mokka under åben himmel
Posted in: Kaffeudstyr
Som nogle af jer måske har bemærket, bringer vi en del friluftskaffebilleder på vores forskellige kanaler. Det skyldes vores husven Mads Tolstrup, der ofte camperer i guds frie natur, og for alt i verden ikke vil gå ned på den gode kaffe. Tilmed er han en rigtig dygtig fotograf, og så er vi heldige at han sender en masse fine billeder til os. Særligt Bialetti's mokkakande har været på telttur, og er nu gennemtestet i brug på bål og på gasblus. Kanden fåes i mange størrelser, og kan derfor tilpasses selskabets størrelse. Oprindeligt stammer mokkakanden fra Italien, men den fungerer upåklageligt i de danske skove også! Moka-kanden, der er kendt af generationer af kaffeentusiaster verden rundt, er blevet fremstillet af det italienske firma bialetti siden 1933. Designet, der blev patenteret af Luigi De Ponti og udviklet af firmaets grundlægger Alfonso Bialetti (1888 – 1970), var den første rimeligt prisbillige metode til at lave ’espresso’ i hjemmet. Oprindeligt blev den solgt på lokale markeder, og i dag anslår man, at 90% af alle italienske husholdninger ejer mindst en. Den ottekantede kande, der er lavet af aluminium og har bakelithåndtag, bruger damptryk til at brygge kaffen. Den nederste del indeholder vand, et filter i midten indeholder de malede kaffebønner, og den færdige kaffe samler sig i den øverste del. Kanden findes i en række forskellige størrelser, og kanden er nu også udviklet til brug på induktionskomfur. En annoncekampagne efter Anden Verdenskrig medførte en øget opmærksomhed omkring Moka-kanden, hvor en vigtig del var Bialetti-maskotten, der blev designet af Paul Campani i 1953. Den ’lille mand med overskægget’, man kan se på siden af kanden, var tænkt som et mærke, der skulle adskille kanden fra andre lignende designs, der kom på markedet på samme tid. Den lille mand er en karikatur af Alfonso’s søn, og er i dag et symbol på klassisk italiensk design og kvalitet. Mokkaen er ikke at forveksle med en espresso. Mokkaen er nemlig helt sin egen, med sit eget unikke smagsudtryk. Det er en lille stærk kop kaffe, som hurtigt kan brygges på komfuret derhjemme.
Did you like this post?
0
0

Butik


Dag Hammarskjölds Allé 36
2100 København Ø
Danmark
+45 35255920

Find os på Google Maps



NYT KAFFEHUS
Vores nye kaffehus & butik har åbent

Mandag-Fredag 10-18

Lørdag 10-16

KONTRA Coffee butik på Østerbro

Rådgivning

Hvis du ønsker vejledning i udstyr eller vores kaffer er du altid velkommen til at kontakte vores butik. Er du interesseret i en specifik maskine, kan vi sørge for at maskinen er varm og klar til demonstration efter aftale.

22 49 04 00

Registrering og reparation af privat maskiner

Registrer du købet af din maskine, så der er styr på reklamationsret og evt. fremtidig service.
Udfyld serviceformular forud for indlevering til service eller reklamationssag.