Vores butik på Østerbro er lukket t.o.m den 28. februar. Du kan stadig handle online, hvor du kan vælge at afhente i butikken.

Små skridt til en bedre hverdagskaffe

Små skridt til en bedre hverdagskaffe

20. januar 2021
Små skridt til en bedre hverdagskaffe

Formaling - Kværn dine kaffebønner lige inden du brygger
En af grundstenene i et godt kaffebryg er en god kværn. Uanset om man brygger espresso, mokka, stempel eller filterkaffe bliver kvaliteten i koppen bedre, når man kværner sine bønner lige inden kaffen brygges. Det skyldes, at kaffebønnens aromaer er flygtige, og forsvinder ret hurtigt efter formaling. Derfor får du en meget bedre oplevelse, hvis du har en kaffekværn stående på køkkenbordet, og kan male din kaffe lige inden du brygger. På den måde får du alle de lækre aromaer med ned i koppen. Med en lille kaffekværn fra Wilfa kan du komme igang uden at blive flået! Tryk på billedet og læs mere om Wilfa's kaffekværn.


Vand - Fjern kalk fra vandet
Blødt vand giver en bedre kop kaffe, og hvis du som flertallet af danskerne ikke har den slags i vandhanen, kan det betale sig at anskaffe sig en filtreringskande. De fleste modeller kan det samme: Nemlig fjerne kalk og tilsætte en passende mængde magnesium. Kalk stjæler noterne i din kaffe, mens magnesium fremmer ekstraktionen af smagsstoffer. Tryk på billedet og læs mere om BWT's filterkande.

 

Skyl dit kaffefilter - Ja, du læste rigtigt
Her er et lille tip, der er så ganske gratis og så ganske skørt - for nogen ihvertfald! Skyl dit kaffefilter inden du brygger din kaffe! 'Det kommer vel rent og fint fra producenten' tænker du, og det gør det da men for at fjerne enhver tvivl omkring bismag af papir/kaffefilter i din kaffe, kan du lige skylle filteret engang inden du kaster dig ud i brygningen. Ganske simpelt: Sæt det i filterholderen og skyl det igennem under vandhanen eller med lidt vand fra en elkedel. Den er go' nok! Tryk på billedet og læs mere om Fellow's elkedel.

 

Bloom - Hæld lidt vand på dine kaffebønner lige inden du brygger
Når man bloomer sin kaffe, siger man, at man lader kaffebønnerne afgasse, og giver plads til at smagsstofferne åbner sig op. Kort og godt: Hæld lidt vand (ved bryggetemperatur 92-96 grader) over dine formalede kaffebønner inden du begynder selve brygget. På den måde lader du bønnerne afgive kuldioxid i en kontrolleret proces, mens smagsstofferne forbliver i din kaffe, og kommer med ned i koppen, når du brygger. Vandet til dit bloom doserer du, så det stemmer overens med vægten af kaffen: F.eks. 25 gram vand til 25 gram kaffe. Når du har bloomet, brygger du som normalt. Det kan sagtens lade sig gøre at bloome kaffen, selvom du brygger på kaffemaskine.

 

Dosering af kaffebønner - Det er bedst at bruge en vægt
Når du doserer dine kaffebønner, kan det være en rigtig god idé at bruge en vægt. Lige meget om du brygger espresso, håndbryg eller bruger kaffemaskine, er det en fordel. Bønner vejer forskelligt afhængigt af ristegraden, og derfor er en måleske ikke et præcist værktøj. I princippet kan du bruge en bagevægt, den skal bare være præcis nok. En god kaffevægt skal kunne måle ned til 0,1 gram. Hvis du håndbrygger kan det være en fordel at bruge en vægt med indbygget timer, så kan du nemlig også holde øje med bryggetiden. Tryk på billedet og læs mere om Harios kaffevægt.

Did you like this post?
0
0

Butik og showroom


Dag Hammarskjölds Allé 36
2100 København Ø
Danmark
+45 35255920

Find os på Google Maps



Åbningstider for afhentning af onlineordre:
Mandag kl. 10-15
Tirsdag kl. 10-15
Onsdag kl. 11-18
Torsdag kl. 10-15
Fredag kl. 10-15
Lørdag Lukket

KONTRA Coffee butik på Østerbro

Rådgivning

Ønsker du at få fremvist en specifik maskine så ring til os på 35 25 59 20 ca. 30 min før du ankommer til vores butik, så sørger vi for at maskinen er varm og klar til en demo.

35 25 59 20

Reparation

Hvis du køber en kaffemaskine hos os, kan du altid komme ind med den og få den lavet. Vi tager 1 time for at kigge på den, og derefter timepris for selve reparationen.

35 25 59 20